
Nyhedsbrev 06
10.06.2025
Aarhus Byråd besluttede d.28 maj at sende lokalplanforslaget vedr. vindmøllerne videre i offentlig høring. Det er desværre hvad vi forventede ville ske, men det er netop nu det er vigtigt, at vi står sammen og sender så mange høringssvar som overhovedet muligt. Vores stærkeste kort på hånden er fortsat, at et enigt byråd i Syddjurs, kommer til at give indsigelse mod lokalplanen.
Kommunen og Energistyrelsen afholder d.19 juni et informationsmøde vedr. projektet og værditabsordningen. OBS! den absolut sidste tidsfrist for at anmode om værditab, salgsoption og VE-bonus er d.14 august 2025 kl.23.59
Som noget helt nyt i Danmark, har vi entreret med det svenske firma RHOWS fra Uppsala Universitet, til at komme med en banebrydende uvildig støjsimulering som også inkluderer simulering af infralyd. Vi håber meget, at I vil donere et bidrag til økonomisk støtte af rapporten.
Lokalplanforslaget og offentlig høring
Kommunen har netop offentliggjort lokalplanforslaget, og indkaldt til høring, som strækker sig fra d.05 juni til d.14 august. Det er meget vigtigt for sagen, at der kommer så mange høringssvar som muligt, så vi opfordrer alle til at indsende et høringssvar – igen. På kommunens høringsportal https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-lokalplan-nr-1237-vindmoeller-ved-vosnaes kan I se relevante links til lokalplanforslaget og miljøvurderingsrapporten. Det er værd at bemærke, at det er NRGi og deres samarbejdspartner Urland, som har lavet miljøvurderingsrapporten, så man skal ikke have læst mange linjer, for at se den er alt andet end uvildig.
Informationsmøde d.19 juni
Kommunen og Energistyrelsen har indkaldt til et offentligt møde på Skæring Skole d. 19. juni fra kl.17.30-20.30. Som forening vil vi selvfølgelig være repræsenteret og tale vores sag. I kan læse mere om mødets indhold her https://deltag.aarhus.dk/node/1139 . Vi gør opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist d.17 juni, og det er vigtigt at vi møder talstærkt op. I kan tilmelde jer her: https://pretix.eu/aarhuskommune/1139/4587628/
Værditabsordningen, salgsoption
Energistyrelsen afholder det lovpligtige infomøde ifb. værditabsordningen, og det er vigtigt at ALLE som ønsker at søge om værditab, salgsoption eller VE-bonus deltager, også selvom de bor længere væk end 900 meter. Rigtig mange har sikkert modtaget en mail fra Energistyrelsen i deres E-boks, hvor i reglerne for værditabserstatning klarlægges, og de kan være lidt kryptiske:
Salgsoption: Alle husejere indenfor 900 meter, også sommerhuse.
Værditab: Gratis taksation for alle huse (også sommerhuse) indenfor 900 meter, men der er ingen begrænsning i forhold til afstand. Hvis der takseres >1% værditab, refunderes gebyret på 4000 DKK, og vi vil klart anbefale husstande længere væk end 900 meter at søge værditab, da der kun skal takseres >1% værditab, før der udbetales erstatning.
Takseringen kan IKKE ANKES, men man har mulighed for at anlægge et civilt søgsmål, hvis ikke man mener, at værditabet er rimeligt takseret.
Vedhæftet finder I brevet fra Energistyrelsen, og I kan læse mere omkring taksationsmyndighederne her: https://www.taksationsmyndigheden.dk/
Tidsfristen for kravanmeldelse er kun 8 uger! Dvs. d.14 august kl.23.59!
Husk at man ikke kan få tilbudt en salgsoption, hvis man ikke har fået tilkendt værditabserstatning på over 1% OG at det er en OPTION, hvilket vil sige at man selv kan vælge om man vil benytte sig af den eller ej.
VE-bonus
VE-bonus gælder husstande med folkeregisteradresse op til 1200 meter fra møllerne. Sommerhuse (uden dispensation for helårsbeboelse) er derfor IKKE berettigede til nogen bonus!
I brevet fra NRGi Renewables står der, at det forventes, at den gennemsnitlige udbetaling pr. husstand vil være 16.000 DKK!! Det er dyb manipulation og har INTET med dette projekt at gøre. Det er et tænkt eksempel på et projekt, der er fem gange større, og som ikke rammer 1,5% loftet. Vi har regnet det samme eksempel igennem, men med tallene fra Vosnæs, som rammer loftet allerede ved 21 boliger, og så ligger tallet mellem 3.800 – 5.300 DKK/husstand per år. Det er dybt useriøst af både Energistyrelsen og NRGi at sende en sådan misinformation ud, samtidig med at de ikke gør opmærksom på, at halvdelen af boligerne på ”ejendomslisten” i bilaget, ikke umiddelbart er berettiget til VE-bonus!
Det er vigtigt, at Jer, der er berettiget, får indsendt ansøgningsskemaet som anvist i brevet senest den 14. august 2025 kl. 23.59

Uvildig støjundersøgelse fra Uppsala Universitet
Støjgenerne fra vindmøllerne er en af vores allerstørste bekymringer, og det vil påvirke hele vejen rundt omkring Kalø Vig, hvor især den lavfrekvente støj kan medføre store påvirkninger for både mennesker og dyr i en meget stor afstand fra vindmøllerne. Det svenske firma RHOWS https://www.rhows.com/ og Uppsala Universitet har udviklet et helt unikt lyd simulerings software, SoundSim360, som er de eneste der kan simulere infralyd (ikke hørbar lavfrekvent støj). Vi har haft en rigtig god dialog med professor Ken Mattsson, og de har helt ekstraordinært tilbudt at udarbejde en lyd simuleringsrapport over Vosnæs møllerne og bistå os som sparringspartnere ifht. myndighedsbesvarelser og evaluering af den støjrapport som EMD har lavet for NRGi (second opinion). Vi har modtaget et rigtig godt tilbud på 17.000 DKK, og mangler i den forbindelse akut frivillige donationer til at hjælpe med betaling, og håber rigtig meget, at I har lyst til at støtte op omkring dette tiltag og give et økonomisk bidrag til foreningen.
I kan sende en donation via MobilPay til nr. 50517 eller bank overførsel til Sparekassen Danmark reg. nr. 9070 konto nr. 1641918314. Husk at skrive donation i emnefeltet. På forhånd tusind tak J
Ny hjemmeside
Vi er stolte af at kunne præsentere foreningens nye hjemmeside: https://www.foreningmodvindmoellervedvosnaes.dk/
På siden vil I kunne finde alt relevant information omkring projektet, de seneste nyheder og nyt fra foreningen. Siden vil løbende blive opdateret.
Bliv medlem
Meld dig eller din husstand ind i foreningen, ved at indbetale kontingent på følgende konto i Sparekassen Danmark, reg. nr. 9070 konto nr. 1641918314
Husk at påføre navn, adresse og e-mail under indbetaler, og send gerne foreningen en e-mail med indmeldelse på f.modvindmollervedvosnas@gmail.com
Kontingent: Enkelt medlemskab – 250kr/år
Husstands medlemskab – 400kr/år, husk navn på husstandens medlemmer over 18år