Støjsimulering Vosnæs

Second opinion

Rapportens hovedpunkter

(FmvvV fortolkning)

Formål med rapporten

Rapporten har til formål at dokumentere og kritisk vurdere støjpåvirkningen – især lavfrekvent støj og infralyd – fra den planlagte vindmøllepark ved Vosnæs. Den anvender det avancerede simuleringsværktøj SoundSim360, som er udviklet til at give mere realistiske og uafhængige resultater end de modeller, der typisk anvendes i industrien.

Metode

SoundSim360, https://rhows.com/ anvender en fuld 3D-bølgeligning og tager højde for atmosfæriske forhold og terræn. I modsætning til industristandarder som Nord2000 og windPRO, benytter modellen ingen brugerjusterbare parametre – hvilket eliminerer risikoen for manipulation eller tilpasning af resultaterne. Modellen er kalibreret med målinger fra eksisterende vindmølleparker.

Kritik af eksisterende modeller

De mest anvendte modeller i Danmark – Nord2000 og windPRO – er baseret på forsimplede antagelser og 2D-strålesporing (ray tracing). De er ikke egnede til at modellere lavfrekvent støj og infralyd, og deres resultater afhænger i høj grad af brugerens input. Flere studier viser, at disse modeller systematisk undervurderer støjniveauer, især i kuperet terræn og ved lave frekvenser.

Hovedkonklusioner

Infralyd (1 Hz):
Niveauer overstiger 95 dB ved mange boliger – et niveau, der ifølge forskning kan være sundhedsskadeligt for op til 30 % af befolkningen. Det samlede infralydsniveau (1–20 Hz) estimeres til ca. 103 dB.
Lavfrekvent støj (10–160 Hz):
Indendørs niveauer ligger under den lovbestemte grænse på 20 dBA – men kun baseret på ældre data og antagelser, da producenten Vestas har nægtet at udlevere de nødvendige frekvensdata.
Almindelig støj (bredbånd dBA):
De fleste målepunkter overholder grænserne på 42/44 dBA, men to følsomme punkter (J og K) overskrider de skærpede grænser på 37/39 dBA ved visse vindforhold.
Amplitude-moduleret støj (AM):
Den karakteristiske “svisjende” lyd kan øge det opfattede støjniveau med over 10 dBA og sprede sig over 10 km – især om aftenen og natten, hvor mennesker er mest sårbare.

Sundheds- og miljømæssige bekymringer

Infralyd og lavfrekvent støj er forbundet med søvnforstyrrelser, migræne, blodtryksændringer og stress. Dyreliv trækker sig væk fra områder med høje støjniveauer. Rapporten kritiserer, at der endnu ikke er gennemført uafhængige sundhedsundersøgelser med realistiske eksponeringsniveauer.

Konklusion

Den planlagte vindmøllepark ved Vosnæs udgør en reel sundhedsrisiko for nærliggende beboere. Rapporten anbefaler et øjeblikkeligt stop for projektet, indtil der foreligger uafhængige målinger og sundhedsdata. Den manglende gennemsigtighed fra producenten Vestas og brugen af forældede modeller underminerer tilliden til de officielle støjvurderinger.

Kommentarer til rapporten fra ”Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs”

Det er ubehagelig læsning. Rapporten sætter fokus på nogle punkter der bagatelliseres i Lokalplanen og Urlands Miljøvurdering.

Det er ikke bare et potentielt problem for de allernærmeste naboer, men også for borgere i Studstrup, Skæring, Løgten, Skødstrup, Eskerod, Uggelbølle, Følle, Rønde, Mørke, Hornslet, der alle har områder der ligger indenfor 95 dB zonen.

Virkelige målinger vil sandsynligvis flytte grænsen betydeligt længere ud. For der er ikke set dokumentation (støjmålings rapport på den specifikke mølletype). Der er ikke dokumentation for at EMD rent faktisk har data til deres lavfrekvente simulering. Vi mener ikke, at der er juridisk belæg for, at en vindmølleproducent/projektudvikler kan gemme sig bag ”forretningshemmeligheder”. Det gør man kun hvis man har noget at skjule.

Det fremgår ikke af rapporten, men den lavfrekvente lyd stiger med vindhastigheden, så markant højere niveauer er forventeligt, ligesom slid på møllen forøger emissionen over tid.

Lavfrekvent lyd og Infralyd i særdeleshed er ikke religion, men et faktuelt problem, der skal sættes fokus på. Ikke bare på Vosnæs men nationalt og internationalt.

Rapporten dokumenterer også, at nej, der er ikke god margin til støjgrænserne for den almindelige hørbare lyd i de støjfølsomme områder (Havhusene), og slet ikke når man tager Mattsons forbehold for validiteten af de tilgængelige støjdata for Vestas møllen med i vurderingen.

Baggrund

I Juni 2025 tog Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs (FmvvV) fat i Professor Ken Mattson og hans team på Uppsala Universitet, i erkendelse af, at det er svært at finde uvildig bistand til støjanalyser i Danmark. Der er simpelthen ikke arms længde imellem vindmølleindustri og universiteter/konsulentvirksomheder. Desværre.

Vi havde læst om Universitetets 3D analyseværktøj, SoundSim360, der modsat de 2D værktøjer der bruges til godkendelser af vindkraftanlæg i Danmark og Sverige, tager mange flere parametre med, uden at brugeren kan stille på alle mulige subjektive håndtag. Det er objektive parametre, og systemet er kalibreret op mod virkeligheden.

Hvem er Ken Mattson

Ken fortæller (oversat af FmvvV): Jeg er beregningsforsker (computational science) og professor med speciale i lydsimuleringer og numeriske metoder, ikke målinger. I løbet af de sidste 25 år har jeg udgivet over 30 fagfællebedømte artikler inden for numerisk akustik, især om lavfrekvent lyd og dens udbredelse.

Fra 2008 til 2009 arbejdede jeg på et atomkraftværk, men jeg sagde op efter at have identificeret fejl i deres simuleringssoftware, som ikke blev taget alvorligt af ledelsen. Jeg støtter ansvarlige energiløsninger, herunder grøn energi – jeg har solpaneler på mit eget tag.

Jeg tilbragte fem år hos det svenske forsvarsforskningsagentur (FOI) med at arbejde med undervandsakustik, og tre år hos Stanford University og NASA med at arbejde med numeriske metoder til aero-akustik. I de sidste 10 år har jeg også arbejdet med infralyd genereret af vulkaner i tæt samarbejde med professor Eric Dunham på Stanford University.

For to år siden startede jeg et projekt for at måle og simulere infralyd mere direkte. Vores første artikel fra denne indsats blev indsendt den 14. februar 2025. De numeriske metoder, vi anvender, er baseret på årtiers valideret forskning i akustisk modellering.

Selvom jeg ikke påstår at have ekspertise inden for målinger, samarbejder jeg tæt med Leif Persson, som har over 35 års erfaring med infralyd på FOI, og José Chilo, som har en ph.d. i infralydmålinger. De er ansvarlige for måleaspekterne af vores arbejde.

Jeg begyndte at tale om infralyd og sundhed for omkring et år siden, fordi jeg personligt oplevede sygdom under feltmålinger. Jeg har også mødt andre, der rapporterer lignende symptomer. Disse observationer motiverede mig til at undersøge mulige sundhedseffekter nærmere. Dette er ikke en religiøs eller ideologisk holdning – den er baseret på oplevet erfaring, løbende forskning og videnskabelig undersøgelse.