FORENINGEN MOD VINDMØLLER VED VOSNÆS

Foreningen er stiftet d.29.10.2023, og har til formål at beskytte og bevare natur og kulturværdien i området omkring Vosnæs Pynt og Kalø Vig, herunder at arbejder for at området friholdes for opstilling af vindmøller ved Vosnæs pynt.

Bestyrelsen

Formand – Dan Enkelund

Næstformand – Kai Ettrup

Kasser – Ida Schmidt

Medlemmer – Line Sloth Carlsen & Allan Don

Suppleant – Niels Rasmussen

Vedtægter for forening

  • 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs.

Foreningen er hjemmehørende i Syddjurs kommune.

  • 2 Formål

Foreningens formål:

Stk.1. Foreningens formål er at beskytte og bevare natur og kulturværdien i området omkring Vosnæs Pynt og Kalø Vig, herunder områdets rekreative værdier og dyreliv.

Stk.2. Foreningens formål er at beskytte og bevare områdets herlighedsværdier og at gennemføre aktiviteter, der kan være med til at forhindre, at overstående ødelægges ved f.eks. opstilling af vindmøller ved Vosnæsgård.

Stk.3. Foreningen har tillige til formål at arbejde for bevarelse og beskyttelse af miljøet, natur og arter knyttet til de bevaringsværdige landskaber af national interesse og udsigtsfredninger i Danmark generelt.

Stk.4. Det landsdækkende formål søges blandt opnået ved med udgangspunkt i konkrete områder, at bidrage til at oplyse om de miljøbeskyttelsmæssige interesser, og om nødvendigt at påtale og håndhæve disse retsligt i forbindelse med konkrete myndighedsafgørelser.

  • 3 Medlemmer

Som medlemmer kan optages personer, der kan tilslutte sig foreningens formål og vedkende sig nærværende vedtægter.

  • 4 Generalforsamling

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, den afholdes hvert år i oktober måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt ved brev eller mail med mindst 1 måneds varsel og med angivelse af dato, tidspunkt og sted.

Generalforsamlingens dagsorden skal mindst have følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning til godkendelse
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Godkendelse af budget
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger inden afholdelse af generalforsamling.

Dagsordenen og regnskab fremsendes senest 1 uge inden generalforsamlingen

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer (se §9) og foreningens opløsning (se § 10).

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med de fremmødte medlemmer. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

  • 5 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med angivelse af dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel. Sammen indkaldelsen vedlægges en dagsorden med de punkter, der skal behandles.

  • 6 Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for en toårig periode. På lige år vælges to medlemmer og ulige år vælges tre medlem.

Desuden vælges der 1-2 suppleanter for et år.

Senest 14 dage efter hver generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Der holdes bestyrelsesmøder, når formanden eller mindst to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Der udsendes dagsorden og føres protokol over bestyrelsens møder. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger, hvor mange ikke bestyrelsesmedlemmer, der kan deltage i bestyrelsesmøderne.

  • 7 Økonomi

Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. De første 4 år er kontingentet fastsat til 250 kr./år – en husstand koster 400 kr./år. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Der betales for 2 år ad gangen første gang. De der har betalt 1.000 kr., har betalt 4 år forud.

Regnskabet føres af foreningens kasserer og revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling.

Revisor og revisorsuppleant vælges af generalforsamlingen for et år.

  • 8 Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af kasserer og formanden. Tegningsretten må til enhver tid fremgå af bestyrelsesprotokollen.

Foreningens ejendele tilhører foreningen som juridisk person. Foreningen hæfter med sine ejendele for opfyldelsen af de af foreningen indgåede forpligtelser.

Foreningens medlemmer har ikke nogen ejendomsret over noget foreningen

tilhørende. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

  • 9 Vedtægtsændringer

Vedtægterne kan ændres på enhver lovligt indkaldt generalforsamling. Vedtægtsændringer kan foretages når 2/3 af deltagerne i en generalforsamling stemmer herfor.

  • 10 Opløsning

Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende general- forsamlinger stemmer herfor.

Den opløsende generalforsamling tager stilling, hvilken humanitær organisation en eventuel formues skal gives til.

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling.